"Spisesalen, der ikke er større end en borgerlig spisestue, men sådan, at den fineste eventyrprinsesse ville glæde sig over den blå glaskugle imellem prismerne i lysekronen, hvori farverne i salen samler sig. De hvide stole og spejle mod det mørkegråblå Marmor i væggene, det lidt lysere marmorgulv, det hvide guld øverst på spejlene, alt samler sig i den blå glaskugle, der gennemskinnes af det kølige lys, der reflekteres fra dammen og fra gulvet i kollonaden. I den blå grotte på Capri reflekteres lyset gennem vandet, her skærmer taget i kollonaden mod direkte lys".
Citat af Aage Rafn (1942): Citat af Aage Rafn (1942):"Spøgelsesværelset har fået sit navn, fordi rummet virker fjernt og åndeagtigt. Det er ikke noget soveværelse, fordi der står en seng. Sengen er ikke nogen seng, hvori der har hvilet noget menneske. Det er på denne kanapé, omhængt med hvide molsgardiner, feen har dvælet, omgivet af spejle, hvis rammer dannes af søens flora, åkander og liljer og som bærer en kurv af disse blomster, belyst af den letteste lette prismekrone".
Foto: Spøgelsesværelset på Liselund Slot
"Abeværelset, er det ikke fostret af en barnlig rig fantasi, for lykkelige mennesker. Aben, det snurrige dyr, voltigerer i et stakitværk, gennem hvis tremmer man ser ud i en park, selv sidder man i et lysthus med pompejanske dekorationer i hvidt på lyserød baggrund - for at gøre illusionen stærkere er kakkelovnen formet som en pompejansk havevase".
Dette værelse har en forhistorie: Antoines far, som var gesandt, blev sendt til Lissabon, hvor Antoine blev født. I 1755 under familiens ophold var der et stort jordskælv. Familien blev vækket af en skrigende abe, før rystelserne tog rigtig fat og dermed reddet. 40 år senere blev denne abe mindet på en spejldekoration i Abeværelset.
Foto: Abeværelset på Liselund Slot
~LISELUND PARK~
Rundt om i parken blev der opført små lysthuse. Lige vest for Liselund Slot ligger Schweizerhytten halvt indgravet i skrænten.
Foto: Schweizerhytten vest for Liselund Slot
Huset er opført i bindingsværk på en solid kampestenssokkel. Væggene er maskeret med barkede træstammer, der bærer det udhængende stråtag. Her boede tjenestefolkene og havemanden. I nyere tid var den restauration, men den er nu nedlagt.
En beretning lyder på, at H. C. Andersen skulle have boet i Schweizerhytten og fra hans værelse kunne han kigge ned og se en to meter høj, men hul træstub - og dermed skulle han have fået ideen til det berømte eventyr - "Fyrtøjet".
Foto: Schweizerhytten set fra bagsiden -
og H. C. Andersen´s værelse i kvisten.
Længst tilbage i parken højt oppe på bakken findes Det norske hus. Huset er i bindingsværk, men beklædt med træ for at se mere ægte ud. Dette hus blev anvendt som gæstehus, men i dag står det tomt. På samme bakke ses Klintekorset, hvor historien lyder på, at det er sat til minde om en skovbetjent, som i vinteren 1788-89, skulle være omkommet her i den høje sne, da han, stolende på sit kendskab til stierne, i en mørk nat ville overraske nogle skovtyve, som han mente var ved at fælde træer.
Foto: Klintekorset efter et maleri
af C. W. Eckersberg.
En pudsig lille ting er det lille toilet, på vej op til Det Norske Hus. Det er camoufleret og ligner til forveksling en brændestabel.
Foto: Det lille toilet forklædt som brændestabel.
Lige overfor den største sø i parken ligger den lille, ottekantede pagodebygning - Det Kinesiske Lysthus - det var her herskabet om eftermiddagen fik theen serveret i de lave bambusmøbler.
Foto: Det 8-kantede Kinesiske Lysthus.
Den skønne park var betydeligt større end det, der er bevaret til vore dage. Klinteskred har opslugt store dele af parken. Værst gik det til i 1905, hvor 8 tdr. land fuldstændigt forsvandt. En fransk badstue, et engelsk kapel, en kunstigt anlagt ruin, flere stenmonumenter og en hel slugt med vandfald gik tabt på en enkelt dag.
Calmetterne fik ikke mange år i deres realiserede drøm. Allerede i 1803 døde han og 2 år senere fulgte hun efter. Liselund overgik til sønnen Charles, som ingen ved så meget om, andet end at han bestyrede sin formue ret dårligt og blev sat under administration. Efter hans død i 1820 blev Liselund og de andre ejendomme sat til salg.
Køberen var kammerherre Frederik Raben-Levetzau-Huitfeldt fra Lolland, der åbenbart ikke havde megen lyst til at bo på dette smukke sted, for han lod la Calmettes enke Martha blive boende på slottet til hendes død i 1877. I 1843 gik Liselund i arv til Rosenkrantz-slægten, som stadig ejer det. 
Foto: Baron Niels Rosenkrantz.
I sommersæsonen viste den daværende ejer Baron Niels Rosenkrantz selv rundt i Liselund Park, hvor han gennemgik Liselunds historie samt fortalte en levende beretning om myter og facts. Niels Rosenkrantz er i dag 91, men hans helbred tillader desværre IKKE længere disse rundvisninger. Mange vil uden tvivl savne hans levende måde at fortælle på...
~LISELUND NYE SLOT~
Familien Rosenkrantz flyttede først til Liselund efter den gamle enkes død i 1877. Det var den nuværende ejer - baron Niels Rosenkrantz´s oldefar, som arvede stedet. Efterfølgeren Fritz Rosenkrantz byggede i 1887 en mere bekvem og større bolig. Denne nye bolig fik samme navn, men i en helt anden byggestil.
Foto: Liselund nye slot.
Det nye slot blev anlagt på en bakketop i parkens vestlige ende med udsigt over havet mod øst. To generationer af familien boede på slottet, men i 1956 overtog baron Niels Rosenkrantz slottet og indrettede det til feriecenter.
Frem til midten af 80´erne blev slottet drevet som feriehjem, vandrehjem eller lejrskole. Staten overtog slottet i begyndelsen af firserne, men det løste ikke de økonomiske problemer. Efterhånden var slottet temmelig forfaldent og på et tidspunkt overvejede man simpelthen at rive det ned. I 1989 besluttede man endelig at udbyde det til salg.
Og dette blev slottets redning - for på Møn gik Krista Heinisch rundt og drømte om at drive et lille hotel. Krista og hendes mand havde set at slottet var udbudt i licitation og de bød 750.000 kr. og 2 dage senere blev Krista slotsfrue i en alder af 28 år. Der var rigeligt at tage fat på for Krista. Et halvt år og fire millioner kroner senere ankom de første gæster til et gennemrenoveret Liselund Slot. Der havde dog været visse komplikationer undervejs, idet Planstyrelsen havde besluttet at frede det slot, der kort forinden havde været nedrivningsværdigt. Dette gav en del bureaukratisk tovtrækkeri og bl.a. Nationalmusset sendte et par folk ned og kratte i væggene for at finde den originale vægmaling.
Men St. Bededag 1990 - og efter tidsplanen - åbnede Krista Heinisch dørene for de første gæster.
Foto: Liselund nye slot.
Liselund Slot er i dag en blanding af nyt og gammelt. De originale loftsmalerier er bevarede, kakkelovnene er ligeledes originale, mens stukkene er restaureret.
I stueetagen, hvor der er restaurations- og selskabslokaler med plads til 150 pers., er rummene malede i lette farver i overensstemmelse med datidens smag. Ovenpå er indrettet 15 værelser, hvor brudesuiten er placeret i tårnværelset med udsigt i alle fire verdenshjørner.
Slottet har siden hen haft skiftende ejere/forpagtere og mange kendte personligheder har overnattet på de hyggelige værelser. Bl. a. har Micala Petri haft sit ophold på slottet under sine friluftskoncerter i parken ved det lille lystslot.
Foto: Friluftskoncert ved Liselund gl. Slot med -
Micala Petri og Hannibal
Og ligesom på det gamle slot og park - spøger det også her på det nye. (Mere om det senere)
Foto: En af parkens påfugle ved Schweizerhytten.
Opdateret d. 14.5.2007